Legebadminton
Legebadminton 4-8 årige (ca)
Onsdag 16.30 - 17.30 Legeholdet henvender sig til både drenge og piger i alderen fra ca. 4 til 8 år. Der er plads til både de stille og dem med krudt i.
Der vil til legetimen være voksne trænere samt hjælpere i et sådant omfang, at alle børnene får en god oplevelse.
I fællesskab leger vi nogle lege, typisk foreslået af børnene. Dette er ofte lege som: "Stå-trold", "Krokodille", "Blinklys", "Hospitals-tagfat", "Kongens efterfølger", "Spøgelse", "Stilbold med meget specielle regler", "Små konkurrencer", "Hulla-Hoprings løb" m.v. Derefter er der lidt badmintonrelateret opvarmning / leg som "stigetræning" m.v. Ved selve badmintontræningen, laves der typisk et antal "stationer" med forskellige øvelser, som børnene i hold af 4 - 5 skifter imellem.
Sidst på timen, efter der har været sved på panden, skæg og ballade, er der tit tid til anden leg, som forhindringsbane, fodbold eller hockey.
Trænere:Ida Friis, Louise Ledet, Julie Leer
|